Det kan godt virke lidt skørt, at folk anbefaler dig, at du skal børste din kats tænder og endda bade din kat, for bør den ikke gøre det selv fra naturens side? Bør vi overhovedet bade vores katte? Og hvis du bader din kat, hvor ofte skal du så gøre det? Hver dag? En gang om ugen? Lad os finde ud af det…
Hvornår skal du bade din kat?
Hvis din kat har gnedet sig op af væggen efter du lige har malet den, eller har leget i en mudderpøl, så er det en god idé at vaske din kat. Ellers er det faktisk ikke en daglig opgave, at bade din kat. Faktisk er det heller ikke en ting som du skal gøre en gang om ugen. For de fleste katte er det endda helt okay aldrig at bade din kat, men der er som tidligere nævnt, nogle fordele ved det:
Din kat bliver renere
Som du sikkert allerede ved, så vasker din kat sig selv ved at slikke sig. Når en kat slikker sin egen pels, er det for at slippe af med dødt hår, snavs, parasitter og madrester. Alt dette hjælper den til at overleve i naturen. Men det gør ikke katten ren i menneskelig forstand. Så når din kat får lyst til, at ligge sig i din hvide sofa, så er det altså meget rart, at den er ren og ikke sviner din nye sofa til.
Reducer mængden af kattehår
Når du bader din kat, så skyller du døde hår væk og så slipper du for, at kattehår ligger over det hele, specielt hvis du er ejeren af en langhåret kat. Du kan også reducere mængden af kattehår ved, at børste din kat jævnligt. Bemærk, at når du vasker din kat, vil katten sandsynligvis blive stresset og dermed begynde at smide pelsen mere. Det stopper så snart katten ikke længere er stresset.
Kattens pels bliver mere skinnende og sundere
Det siger lidt sig selv, at hvis du vasker din kats pels, så bliver den mere skinnende. Og hvis du bruger en naturlig shampoo og balsam bliver både kattens pels og hus sundere. Skæl reduceres og hvis du børster katten efterfølgende, fjerner du også døde hår.
Undgå lopper og andre hudparasitter
Hvis din kat allerede har lopper, anbefales det stærkt, at du bader den og vasker den med loppeshampoo. Du kan købe denne hos din lokale dyreklinik, hvor du også kan få en ekstra snak med en dyrlæge omkring hvordan kommer lopperne til livs. Bemærk, at din kat godt kan udvikle allergi over for nogle ingredienser i en shampoo. Du bliver muligvis også nødt til at holde en kat indendørs natten efter du har vasket den om vinteren. Nogle katte kan også være ganske vanskelige, at styre når de er i bad, så du behøver heldigvis ikke vaske dem ofte.
Hvor tit skal du bade din kat?
Generelt kan en gennemsnitlig indendørs kat let håndtere at blive badet en eller to gange om året. Men som nævnt ovenfor er det heller ikke et stort problem, hvis du aldrig vasker din kat. Mange mennesker gør det ikke, og katte er helt okay med det. Faktisk vil de helst ikke, da det ikke er deres natur ligesom os mennesker. Langhårede katte vil kræve hyppigere badning samt børstning. Også hvis du har en racekat i showkvalitet, siger det sig selv, at du vil give den en vask før hvert show.
Indendørs katte bliver ikke snavsede så hurtigt sammenlignet med udendørskatte. Udendørskattes pels vil over tid samle mere snavs som får deres pels til at se grim ud. Der er ikke noget farligt i det, men ved at bade din udendørs kate, vil det få pelsen til at se pænere ud og mere sund.
Sidst, men ikke mindst, om du bader din kat eller ej, afhænger også af kattens personlighed, niveau af aggression og hvor vant til at bade din kat er (eller bliver). Hvis du vasker din kat fra killingen af, vil den sandsynligvis blive mere vant til det. Men hvis din kat bliver fjendtlig og hvæser og spytter, selvom du lige har læst, at det er godt for den, har du en god grund til at overveje om du skal fortsætte.
Så overvej at badning giver flere fordele for dig og din kat, selvom det ikke er nødvendigt for de fleste katte.
0 kommentarer