Tiden i dyrepension kan godt udvikle sig stressende for en hund, især hvis den ikke er vant til at være adskilt fra sin ejer i længere tid, og hvis den i forvejen lider af separationsangst.
Og stress hos hunde i dyrepensioner er faktisk noget, der kan ske, selvom dyrepensionen gør alt for at sikre trygge, beroligende og inkluderende rammer.
For det er nemlig en meget omvæltende oplevelse lige pludselig at blive revet ud af sin hverdag, og nu pludselig skal være i hundebørnehave (som svenskerne kalder det) med mange fremmede lyde, mennesker, dufte og hunde, ens elskede hund ikke kender.
Men bare rolig, der er heldigvis hjælp at hente, hvis din hund er stresset og ængstelig. Læs videre for at blive klogere på, hvad du kan gøre ved en stresset hund, og hvordan et beroligende tilskud til hunde nærmest kan udføre mirakler, når ens hund skal i dyrepension. Køb beroligende tilskud til hunde her.
Den første tid i dyrepension kan føre til stress hos hunde
Dyrepensioner er meget populære hos danske hundeejere, især som et midlertidigt og kort ophold i forbindelse med nytårsaften eller et længere ophold i forbindelse med længerevarende ferierejser på et par uger.
Hos Danskdyrepension samarbejder vi kun med de bedste dyrepensioner i Danmark, der sikrer din hund de bedste betingelser, så du kan vide dig sikker på, at dit firbenede familiemedlem er i trygge hænder, når du (uanset årsag) ikke selv kan passe det i en periode.
Men uanset hvor god den dyrepension, du vælger, er, er det ikke unormalt, at hunde kan blive stressede i den første tid et fremmed sted, som ofte byder på en masse fremmede mennesker, lyde, dufte og andre hunde. Alt sammen noget, der kan virke meget overvældende for selv den mest stoiske og tryggeste hund.
Derfor kan det være en god idé at træne din hund til at være lidt mere modstandsdygtig og dermed forberede den til den adskillelse, der sker, når den bliver placeret i dyrepension. Og du kan ligeledes overveje at give din hund noget beroligende, især i den første tid i dyrepensionen, da det som sagt godt kan være en ekstra stressende tid.
Her kan vi især anbefale Animigos Calming Aid, der er et beroligende tilskud til hunde, der er lavet af naturlige ingredienser, der har en beroligende effekt på din hund. Hvilket ikke kun er fordelagtigt i forbindelse med din hunds tid i dyrepension, det kan også være en beroligende hjælp til nytårsaften, tordenvejr, rejser, separationsangst og i mange andre tilfælde, hvor hunde har en tendens til at udvise stress og angst.
Hvordan hjælper jeg en stresset hund i hundepension?
Som hundeejer er det aldrig sjovt at være adskilt fra sin hund, og det er heller ikke altid en fornøjelse for hunden, når den skal på hundepension til sin egen lille ferie. Men der er heldigvis gode råd til, hvad du kan gøre for at gøre opholdet så stressfrit som muligt.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det kræver tålmodighed, tilvænning og at man et godt stykke tid inden opholdet på hundepensionen træner aktivt for at afstresse og gøre din hund klar til opholdet.
Her nedenfor finder du fire gode råd til at hjælpe din hund gennem et ophold på en hundepension. Og hvis du følger disse tips, vil du uden tvivl få en mindre stresset og ængstelig hund – både under pensionsopholdet og derhjemme.
Stressen kan begynde i bilen
Hunde er sansende og sensitive skabninger, og derfor kan nye oplevelser godt slå dem ud af kurs og gøre dem både stressede og ængstelige. Så hvis din hund ikke er vant til at køre i bil, eller forbinder køreturen med noget negativt – som eksempelvis en tur til dyrlægen eller lignende – kan det godt føre til, at din hund bliver stresset allerede i bilen på vej til din foretrukne hundepension.
Hvis det er tilfældet, kan du prøve at sidde med din hund i bilen, mens du holder stille. Giv din firbenede ven et yndlingslegetøj og et yndlingstæppe, da det hjælper den med at føle sig tryg. Derudover kan du også overveje at give din firbenede ven Animigo Calming Drops, som er et beroligende kosttilskud til hunde, som kan hjælpe din hund med at føle sig mindre stresset og holde fokus på dig under køreturen. Og det kan gøre turen til hundepensionen mindre stresset, så både du og hunden kan få en god og stressfri aflevering. Køb beroligende kosttilskud til hunde her.
Et nyt sted kan stresse din hund
Nye steder kan være stressende for en hund, især da du og din familie ikke er der til at give hunden den nødvendige støtte. Derfor er det også vigtigt, at du planlægger opholdet på hundepensionen i tide. Sørg for at pakke din hunds seng, legetøj, madskål og yndlingsmad. På den måde kan den føle sig lidt mere hjemme i omgivelser, der dufter af både hjem og hunden selv.
Hvis det er muligt, kan du overveje at besøge hundepensionen med din hund et stykke tid i forvejen. Det behøver ikke at være et langt besøg, men det kan hjælpe dit firbenede familiemedlem med at føle sig mere tryg med de nye lyde, mennesker og omgivelser.
Mindre plads kan gøre hunden ængstelig
I løbet af en normal hverdag vil din hund med garanti have masser af plads at boltre sig på, og har mulighed for at løbe frit rundt i baghaven eller i en stor stue. Det giver også din hund mulighed for at søge tilflugt et sted derhjemme, hvis den føler sig angst eller stresset.
Men på en hundepension vil din hund sandsynligvis opholde sig i et meget mindre lokale. Hvilket kan være meget stressende, da det er en uvant situation, og det kan gøre din hund trist og deprimeret. Derfor er vores klare anbefaling, at du finder en hundepension, der kan give din hund masser af plads og frihed til at strejfe rundt. På den måde kan din hund få masser af motion hver dag og dermed stadig blive aktiveret, hvilket hjælper med at lindre både angst og stress hos hunde.
Du kan også overveje at lade personalet give din hund et beroligende tilskud specielt formuleret til hunde, mens din firbenede ven opholder sig på pendionen. Det er en naturlig måde at berolige din hund og dermed forhindre, at den straks bliver deprimeret og ulykkelig.
Fremmede og nye firbenede venner
Hvis din hund ikke er vant til at dele hjem med andre hunde eller kæledyr, kan det muligvis godt skabe lidt udfordringer, når din pelsede ven skal være sammen med andre hunde på en hundepension. Hundepensioner er selvfølgelig gode til at håndtere disse situationer og vil gøre alt for at sikre, at din hund trives sammen med de andre hunde.
Men det skader ikke at være forberedt. Derfor bør du spørge hundepensionen, hvor mange andre hunde din hund skal opholde sig sammen med. Derudover bør du sørge for, at du før hundepension-‘ferien’ sørger for, at din hund er socialiseret og dermed vant til at være sammen med andre hunde (og flere af dem!).
Derfor kan det være en god idé at besøge en hundeskov, hvor der er flere hunde, så den er vant til meget selskab fra andre hunde og de mange (og til tider høje!) lyde, som en hel flok hunde kan afgive.
Hos Danskdyrepension er vi klar over, at det kan være en ængstelig og stresset oplevelse at aflevere sin hund på en hundepension. Men vi har rigtig gode hundepensioner her i Danmark, og vi anbefaler kun de bedste på vores hjemmeside.
Så hvis du vælger en af vores anbefalede hundepensioner og bruger disse gode råd, er vi overbeviste om, at det bliver lettere at reducere din hunds angst og stress, så din firbenede ven kan få et lykkeligt og problemfrit ophold.
Symptomer på en stresset hund
Stress hos hunde kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og langvarig eller kronisk stress kan resultere i alvorlige adfærdsproblemer, der ikke blot kan påvirke din hund negativt, men ligeledes kan have en skadende effekt på dit og hundens forhold.
Selvom det kan være svært at opdage stress hos hunde, kan hundens kropssprog og adfærd være med til at afsløre, om den er ængstelig eller udviser symptomer på stress.
Og stress er netop ikke ualmindeligt, når din hund skal i hundepension, uanset hvor god din valgte hundepension er. For utryghed og stress hos hunde skyldes i mange tilfælde omgivelser og miljø.
Det vil sige, at stress og angst hos hunde ofte udløses af noget fremmed i hundens omgivelser, det kan eksempelvis være nye mennesker, børn, højtider eller separation fra dens elskede ejer, som man jo oplever, når man placerer sin hund i en hundepension.
Men det er langtfra de eneste årsager til stress og angst hos hunde, da det også kan udløses af, at hunden ikke får opfyldt basale behov som motion, stimulering, leg og alt derimellem.
Selvom det kan være svært at opdage angst og stress hos hunde, er der nogle symptomer. Som du bør være ekstra opmærksom på. Og det handler primært om adfærdsændringer og destruktiv adfærd såsom:
- Svært ved at falde til ro eller at slappe af
- Hunden ryster meget
- Den har halen mellem benene og vægten på bagpartiet
- Knurren, piben eller/og gøen
- Viser tænder og er bidsk
- Ørerne lægger ned
- Gaber meget og ofte, uden at den er træt
- Hyperventilation, selvom det ikke er varmt eller hunden har været aktiv
- Hunden har problemer med at holde sig ren
- Udvidede pupiller og overdreven blinken med øjnene
- Overdrevet savlen
- Diarré og/eller opkast
Ovenstående symptomer kan ske som en kortvarig eller langvarig reaktion på stress, men mindskes typisk, når hunden fjernes fra de omgivelser eller det miljø, der stresser dem. Alternativt at man bruger et beroligende tilskud til hunde for at få dem til at slappe af eller intensiverer ens træning, inden man ved, at man skal placere hunden i et potentielt stressende miljø.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på de ovenstående symptomer. For ved langvarig eller kronisk stresstilstand kan disse symptomer blive kroniske, og ligeledes føre til mere alvorlige symptomer så som:
- Depression og eller aggressiv adfærd
- Nedsat appetit og vægttab
- Symptomer, der minder om OCD eller tvangstanker, hvor hunden bider eller slikker sig selv overdrevent meget, jagter sin egen hale, spiser sin egen afføring eller græs med mere, og gentager denne destruktive adfærd konstant.
Langvarig eller kronisk stress kan have en negativ påvirkning på din hunds trivsel, og derfor er det også vigtigt, at du gør noget ved problemet, hvis du oplever et eller flere af de ovenstående symptomer. Ellers kan du risikere, at din hund mistrives, og den mistrivsel kan potentielt føre til aggressioner og bid mod mennesker, hvilket kan føre til aflivning.
Typer af beroligende midler til hunde
Vi har tidligere omtalt, at et beroligende middel til hunde kan være en god idé til at få ro på din firbenede ven, når hunden skal på hundepension. Men det er vigtigt at have for øje, at der findes forskellige beroligende midler til hunde – naturlige og receptpligtige.
Her nedenfor giver vi dig det fulde overblik over de forskellige typer, så du er bedst muligt klædt på til at vælge det bedste beroligende middel til hunde, der passer til netop din situation.
Receptpligtig medicin
Receptpligt angstmedicin til stressede og ængstelige hunde skal ordineres i samråd med en dyrlæge, og vi vil kun anbefale denne løsning, hvis det er absolut nødvendigt, da det er en uholdbar situation at placere en hund på hundepension, der har brug for angstmedicin til at finde ro. Vi anbefaler i stedet, at man først prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukter.
Vi er dog klar over, at nogle hunde kan være så alvorligt hæmmet af angst, at receptpligtig medicin kan være nødvendigt. Og her kan dyrlægen efter et sundhedstjek eksempelvis udskrive en recept på angstmedicin som Clomicalm, Diazepam eller Calmivet, som indeholder angstdæmpende midler, der giver en beroligende let sløvende effekt.
Det er dog ikke noget, som vi generelt anbefaler, da det er et symptom på, at hunden oplever meget stress og angst, og man bør derfor prøve adfærdsbehandling og håndkøbsprodukter først.
Håndkøbsprodukter mod angst og stress hos hunde
Håndkøbsprodukter indeholder vitaminer, mineraler, aminosyrer og andre næringsstoffer, som kan virke beroligende på hunden uden at forårsage døsighed eller nedsat aktivitet. Det kan være et godt sted at starte, da de kan være effektive til at reducere stress og angst hos hunde.
Her kan vi især anbefale Animigos beroligende kosttilskud, som kommer i både dråbe- og tabletform, som du kan give hunden inden sit ophold på hundepension eller i hverdagen, hvis din firbenede ven også har problemer med separationsangst eller oplever stress i urolige situationer som tordenvejr, fyrværkeri eller lignende.
Animigo giver 100% tilfredshedsgaranti på alle sine beroligende midler til hunde, og er nogle af de absolut bedste midler til stress og angst hos hunde på markedet. Køb beroligende midler til hunde med 100% tilfredshedsgaranti her.
0 kommentarer