Newfoundlænder: En stærk og kærlig arbejdshund

En Newfoundlænder er en majestætisk hunderace med oprindelse fra – hold nu fast – Newfoundland. De har i tidernes morgen tjent deres levebrød som brugshunde, hvor de hjalp fiskerne ved at trække fiskenet op fra vandet og transportere træ ud af skovene.

Newfoundlænderen er kendt for sin utrolige arbejdsiver, og er perfekt egnet til at arbejde både på land og i vand. Den er en formidabel svømmer og en uovertruffen “lastdyr”. Denne stærke og dygtige hund er samtidig et kærligt og lydhørt væsen, der gør den til en fantastisk ledsager for hele familien.

Dyk ned i de fascinerende egenskaber og fakta om Newfoundlænderen nedenfor!

Tilpasningsevne
Perfekt til livet i en lejlighed
Velegnet til førstegangsejere
Følsomhed og tolerance
Evnen til at være alene
Modstandsdygtighed over for koldt vejr
Modstandsdygtighed over for koldt vejr
Venlighedsniveau
Hengiven over for familien
Børnevenlig
Venlig over for andre hunde
Udadvendt over for fremmede
Helbred og plejebehov
Pelsfældning
Savlende tendenser
Let at pleje
Generel sundhedstilstand
Risiko for overvægt
Størrelse
Træningsdygtighed
Nem at træne
Intelligensniveau
Tilbøjelighed til at bide eller tygge
Jagtinstinkt
Tendens til at gø eller hyle
Vandrende tendenser
Aktivitetsbehov
Energiniveau
Aktivitetsintensitet
Træningsbehov
Legesyghed

Newfoundlænder: Et overblik

Kender du Nana, den fiktive Newfoundlænder, som arbejdede som barnepige for Darling-familien i Peter Pan? Den elskelige Nana blev først introduceret til verden af den skotske romanforfatter og dramatiker J. M. Barrie i hans skuespil Peter Pan fra 1904, hvilket sidenhen blev den elskede børnefortælling, vi alle kender i dag. Selvom Barries portrættering af Nana som en fuldtids-barnepige måske strækker virkeligheden lidt, er der absolut sandhed i hans karakterisering af hunden. Newfoundlænderen er virkelig en hund, der elsker børn. Den er naturlig mild og venlig over for dem og samtidig beskyttende. Fans af racen hævder, at en Newfoundlænder er som en babysitter født med en hunds hjerte.

Oprindelse og karaktertræk

Newfoundlænderen, også kærligt kendt som “Newfie”, stammer fra Newfoundland, Canada, som ligger på landets nordøstlige kyst. Den deler oprindelsessted med den populære Labrador Retriever. De to racer er meget ens i adfærd, begge kendetegnet ved deres ønske om at gøre deres ejere glade, intelligens, stærk arbejdsmoral, venlighed, tilpasningsevne og alsidighed.

Størrelse og pleje

Newfoundlænderen er en stor race, med en vægt på omkring 45 kg. Selvom den generelt er rolig, har den stadig brug for daglig motion for at holde sig i form. Perfektionister, der ønsker et rent hjem, bør måske tænke sig om en ekstra gang, før de anskaffer en Newfoundlænder. Deres lange, kraftige pels tiltrækker nemlig mudder og snavs som en magnet, og de er utroligt dygtige til at sprede det rundt i hele huset. Pelsen kræver en del pleje for at minimere snavs og skade, og så savler de – en hel del.

Træning og heltegerninger

Når det kommer til træning, er Newfoundlænderen dog en mønsterelev. Den lærer hurtigt, og der er få ting, den ikke kan mestre. Træningen bør starte tidligt, da racen hurtigt vokser sig stor, og det kan være svært at få en hund på 45 kg væk fra sofaen. Alle hunde har potentiale til at være helte, men for Newfoundlænderen ser det ud til at være en medfødt egenskab. Der er talrige fortællinger om Newfoundlændere, der har reddet mennesker fra Atlanterhavets kølige vand efter et skibsforlis eller reddet børn fra iskoldt dybt vand – lige i sidste øjeblik. Uanset om en Newfoundlænder er din arbejdskammerat eller familiens bedste ven, vil denne kærlige gigant helt sikkert stjæle dit hjerte.

Newfoundlænder: Hvad du bør vide

Newfoundlænderen er en stor hund, når den vokser op. Selvom den er rolig, passer den ikke nødvendigvis til livet i en etværelses lejlighed. Den ville nok trives bedre i et mere rummeligt hjem.

Denne hund har en solid arbejdsmoral, og den kræver både fysisk motion og mental stimulering. Kontinuerlig træning og deltagelse i hundesport er ideelle måder at udnytte dens arbejdsegenskaber på.

Hvis du har problemer med hunde, der savler, er Newfoundlænderen måske ikke det bedste valg for dig. Denne race har nemlig en tendens til at savle rigeligt.

For at holde Newfoundlænderens tætte pels pæn, kræves der regelmæssig pleje. Du kan vælge at gøre det selv, hvilket kan være tidskrævende, eller du kan hyre en professionel pelsplejer, hvilket kan være en dyrere løsning.

Newfoundlænderen trives bedst i kølige klimaer, selvom den kan tilpasse sig at leve i varmere områder. For at beskytte den mod overophedning, bør den holdes nær aircondition eller ventilatorer i perioder med høj varme.

For at sikre, at du får en sund hund, bør du aldrig købe en hvalp fra en uansvarlig opdrætter, hvalpefabrik eller dyrehandel. Søg i stedet efter en hund fra et dyreinternat, en redningsgruppe, eller fra en velrenommeret opdrætter, der tester sine avlshunde for genetiske sygdomme, de kan videreføre til hvalpene, og sikrer et sundt temperament.

Newfoundlænderens ophav: En fascinerende rejse fra Canada til verdensscenen”

Newfoundlænderen har sine rødder i den canadiske provins, der bærer samme navn, hvor den arbejdede tæt sammen med de lokale fiskere. Selvom vi ved, den stammer fra Canada, er den specifikke oprindelse dog omgærdet af en vis mystik. Der findes tre fremherskende teorier om, hvordan Newfoundlænderen blev til, men som med de fleste racer, er det svært at bekræfte dem med sikkerhed.

Den første teori foreslår, at Newfoundlænderen er resultatet af en krydsning mellem den tibetanske mastiff og den nu uddøde amerikanske sorte ulv. Gennem denne unikke parring skulle Newfoundlænderen være blevet til.

En anden teori foreslår, at vikingerne efterlod hunde i den nye verden omkring år 1000 e.Kr., og disse hunde blev senere krydset med de indfødte ulve i det østlige Canada.

Den tredje teori går på, at Newfoundlænderen er resultatet af krydsninger mellem mange forskellige europæiske racer omkring det 15. og 16. århundrede, herunder pyrenæiske hyrdehunde, mastiffer og portugisiske vandhunde.

Hvad vi dog ved med sikkerhed er, at engelske botaniker Sir Joseph Banks erhvervede flere Newfoundlændere i slutningen af det 18. århundrede, og i 1775 blev racen døbt af George Cartwright. I slutningen af 1800-tallet blev racen formelt identificeret og beskrevet af en anden fan, professor Albert Heim fra Schweiz.

Men indtil da havde Newfoundlænderen, eller “Newfie”, som den ofte kaldes, haft en usikker fremtid. I 1780’erne blev racen næsten udryddet på grund af skatter, som regeringen pålagde canadiske familier per hund de ejede. Sir Edwin Landseer (1802-1873) bidrog betydeligt til Newfoundlænderens genopblussen ved ofte at inkludere dem i sine malerier. En sort-hvid variant af racen blev endda opkaldt “Landseer” til hans ære. Men det var først, da Harold MacPherson (1884-1963), guvernør i Newfoundland, adopterede racen som sin favorit, at Newfoundlænderens fremtid for alvor blev sikret. I 1860 blev den første Newfoundlænder præsenteret på en hundeudstilling i England.

Størrelsen på Newfoundlænderen

Hanhundene af racen Newfoundlænder når en højde på omkring 71 cm og en vægt på mellem 59 og 68 kg. Tæverne er en smule mindre med en højde på omkring 66 cm og en vægt på mellem 45 og 54 kg.

Newfoundlænderens personlighed: En kærlig bamse med behov for socialisering

Newfoundlænderen er kendt for sin blide og elskelige personlighed. Denne hund er som en stor, kærlig bamse, der forguder børn, har en imponerende intelligens og en stærk lyst til at glæde sine mennesker. Den trives bedst, når den er sammen med sin familie, og den skal ikke efterlades alene i længere perioder eller holdes isoleret i en baghave eller hundegård. Som med alle hunderacer, har Newfoundlænderen brug for tidlig socialisering, hvilket betyder at den bør eksponeres for en bred vifte af mennesker, steder, lyde og oplevelser i en ung alder. Socialisering hjælper med at sikre, at din Newfoundlænderhvalp vokser op til at blive en velafrundet og social hund. At tilmelde den i en hvalpeklasse er en god start.

Derudover kan du også invitere gæster over regelmæssigt og tage din Newfoundlænder med til offentlige steder som travle parker og hundevenlige butikker. Rolige gåture, hvor den får chancen for at møde naboer og andre hunde, vil også hjælpe med at forbedre dens sociale færdigheder.

Newfoundlænderens sundhed: Kendte udfordringer og forebyggende foranstaltninger

Som med alle racer, kan Newfoundlænderen være mere modtagelig for bestemte helbredsmæssige forhold. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle Newfoundlænder-hunde vil opleve nogen eller alle disse sygdomme, men det er afgørende at være opmærksom på dem, hvis du overvejer at få denne race.

Hvis du har besluttet dig for at anskaffe en Newfoundlænderhvalp, bør du søge en ansvarlig opdrætter, der kan fremvise sundhedscertifikater for begge hvalpens forældre. Disse certifikater bekræfter, at hundene er blevet testet for og frikendt for bestemte sundhedsproblemer.

For Newfoundlænderen bør du forvente at se sundhedscertifikater fra Orthopedic Foundation for Animals (OFA) for hoftedysplasi (med en bedømmelse på “fair” eller bedre), albuedysplasi, hypothyroidisme og von Willebrands sygdom. Derudover bør der foreligge certifikat fra Auburn University for thrombopathia, samt fra Canine Eye Registry Foundation (CERF), der bekræfter, at hundens øjne er sunde.

Du kan bekræfte sådanne sundhedscertifikater ved at tjekke OFA’s hjemmeside (offa.org). Vær opmærksom på at holde din Newfoundlænder sund og rask ved regelmæssigt at tage den til dyrlæge for sundhedstjek.

Addisons sygdom

Addisons sygdom, også kendt som hypoadrenocorticisme, er en meget alvorlig lidelse, der skyldes utilstrækkelig produktion af binyrehormoner. De fleste hunde, der lider af Addisons sygdom, viser tegn som opkast, dårlig appetit og sløvhed. Disse symptomer kan være vage og let forveksles med andre helbredsmæssige tilstande, hvilket gør det nemt at overse denne sygdom, indtil den når et mere avanceret stadie. Alvorligere symptomer kan opstå under stress, eller når høje niveauer af kalium forstyrrer hjertefunktionen, hvilket kan føre til alvorligt chok og i værste tilfælde død. Hvis din dyrlæge mistænker Addisons sygdom, kan de udføre en række tests for at bekræfte diagnosen. Hvis din Newfoundlænder viser tegn på disse symptomer, er det vigtigt at søge dyrlægehjælp hurtigst muligt for at sikre tidlig diagnose og behandling.

Grå stær

Grå stær hos hunde er ligesom hos mennesker, hvor der opstår uklarheder på øjets linse, der kan vokse over tid. Denne tilstand kan udvikles i alle aldre og forringer ofte ikke synet væsentligt, men i nogle tilfælde kan det forårsage alvorligt synstab. Det anbefales, at avlshunde undersøges af en certificeret veterinær øjenlæge for at få certifikatet for frihed fra arvelige øjensygdomme, før de anvendes i avl. Heldigvis kan grå stær oftest fjernes kirurgisk med gode resultater. Hvis din Newfoundlænder viser tegn på synsproblemer, er det vigtigt at konsultere en dyrlæge hurtigst muligt for at sikre tidlig diagnose og behandling.

Kirsebærøje

Kirsebærøje er en tilstand, hvor kirtlen, der er kendt som det tredje øjenlåg, svulmer op. Dette viser sig som en rød masse – der ligner et kirsebær – i den indre del af hundens øje. Behandlingen for kirsebærøje er ofte kirurgisk, enten ved at fastgøre kirtlen på plads med sting, eller ved at fjerne det overflødige væv. Dette resulterer i en stramning, der skubber kirtlen tilbage på plads, når det helbreder. Hvis din Newfoundlænder viser tegn på kirsebærøje, er det vigtigt at konsultere en dyrlæge for at sikre tidlig diagnose og behandling. Kirsebærøje kan være ubehageligt for hunden, men med rettidig behandling kan det normalt behandles effektivt.

Subvalvulær Aortastenose

Subvalvulær aortastenose er et hjerteproblem, der opstår, når forbindelsen mellem venstre hjertekammer (det udstrømmende kammer) og aortaen er forsnævret. Dette kan forårsage symptomer som besvimelse og i alvorlige tilfælde endda pludselig død. Din dyrlæge kan opdage denne tilstand og ordinere den passende behandling. Hvis din Newfoundlænder viser tegn på træthed, svaghed eller besvimelse, er det afgørende at konsultere en dyrlæge hurtigst muligt for at sikre tidlig diagnose og behandling. Selvom subvalvulær aortastenose er en alvorlig tilstand, kan mange hunde med rettidig og passende behandling leve lange og sunde liv.

Epilepsi

Epilepsi kan være arvelig og kan forårsage både milde og svære anfald hos Newfoundlænderen. Anfald kan manifestere sig som usædvanlig adfærd, såsom at løbe rundt som om de bliver jaget, vaklende bevægelser eller gemme sig. Selvom det kan være skræmmende at se din hund have et anfald, er langtidsprognosen for hunde med idiopatisk epilepsi generelt god. Anfald kan dog også skyldes andre forhold, såsom stofskifteproblemer, infektioner i hjernen, tumorer, giftige stoffer, eller alvorlige hovedskader. Hvis din Newfoundlænder viser tegn på usædvanlig adfærd eller anfald, søg dyrlægehjælp straks for at sikre en tidlig diagnose og behandling. Med passende behandling kan mange hunde med epilepsi fortsætte med at leve lange, lykkelige og sunde liv.

Hoftedysplasi

Hoftedysplasi er en arvelig tilstand, hvor lårbenet ikke passer korrekt ind i hofteleddet. Nogle hunde viser smerter og halthed på et eller begge bagben, men du kan ikke altid observere tegn på ubehag hos en hund med hoftedysplasi. Som hunden bliver ældre, kan der udvikle sig gigt. Røntgenundersøgelser for hoftedysplasi udføres af Orthopedic Foundation for Animals eller University of Pennsylvania Hip Improvement Program. Hunde, der er diagnosticeret med hoftedysplasi, bør ikke bruges i avl. Hvis du planlægger at købe en Newfoundlænderhvalp, er det vigtigt at spørge opdrætteren om dokumentation for, at forældrehundene er blevet testet for hoftedysplasi og fundet fri for problemer. Tidlig diagnose og passende behandling kan hjælpe hunde med hoftedysplasi til at leve et mere behageligt og sundt liv.

Albuedysplasi

Albuedysplasi er en arvelig tilstand, der ofte ses hos hunde af større racer som Newfoundlænderen. Det antages, at tilstanden skyldes forskellige væksthastigheder af de tre knogler, der danner hundens albue, hvilket resulterer i ledslaphed. Dette kan medføre smertefuld halthed. Din dyrlæge kan anbefale kirurgisk indgreb for at afhjælpe problemet, eller medicin til at kontrollere smerten. Hvis din Newfoundlænder viser tegn på halthed eller smerter i lemmet, er det vigtigt at konsultere en dyrlæge for en tidlig diagnose og behandling. Med rettidig og passende pleje kan hunde med albuedysplasi fortsætte med at leve glade og sunde liv.

Hypothyroidisme

Hypothyroidisme er en lidelse i skjoldbruskkirtlen, som menes at forårsage en række tilstande, herunder epilepsi, hårtab, fedme, sløvhed, mørke pletter på huden og andre hudsygdomme. Denne lidelse er relativt almindelig hos hunde, og især hos større racer som Newfoundlænderen. Hypothyroidisme kan heldigvis behandles med medicin og diætændringer. Hvis din Newfoundlænder viser tegn som uforklarlig vægtøgning, sløvhed, hårtab eller ændringer i huden, er det vigtigt at konsultere en dyrlæge for en tidlig diagnose. Med rettidig og passende behandling kan hunde med hypothyroidisme leve sunde og glade liv.

Cystinuri

Cystinuri er en arvelig lidelse, som skyldes en manglende evne til at reabsorbere aminosyren cystin i nyrerne. Dette resulterer i dannelsen af sten i nyrerne eller blæren, hvilket kan forårsage blokering og betændelse i urinvejene. Ubehandlet kan dette være dødeligt. Behandlingen for cystinuri inkluderer medicin, der forhindrer dannelsen af sten. Der findes også en gentest for at identificere denne tilstand. Hvis din Newfoundlænder viser symptomer som urinvejsinfektioner, smertefuld vandladning, blod i urinen eller hyppig vandladning, er det vigtigt at søge dyrlægehjælp så tidligt som muligt. Med rettidig diagnose og passende behandling kan hunde med cystinuri fortsætte med at leve sunde og komfortable liv.

Kræft

Symptomer, der kan indikere kræft hos hunde, omfatter unormal hævelse af et sår eller bule, sår, der ikke heler, blødning fra en kropsåbning og besvær med vejrtrækning eller eliminering. Behandlinger for kræft omfatter kemoterapi, kirurgi og medicin.

Gastrisk Torsion

Gastrisk torsion, almindeligvis kendt som oppustethed, er en livstruende tilstand, der kan ramme større hunderacer med dybt bryst, såsom Newfoundlænderen. Risikoen for oppustethed øges, hvis hunden spiser et stort måltid om dagen, spiser hurtigt, drikker store mængder vand, eller motionerer intensivt efter at have spist. Oppustethed opstår, når hundens mave bliver fyldt med gas eller luft og vrider sig. Hunden kan ikke bøvse eller kaste op for at slippe af med den overskydende luft i maven, og dette kan forhindre blodgennemstrømningen til hjertet. Blodtrykket kan falde, og hunden kan gå i chok. Uden øjeblikkelig veterinær hjælp kan hunden dø. Hvis din hund har en oppustet mave, overflødig savlen, forsøger at kaste op uden at kunne, eller viser tegn på uro, depression, sløvhed, svaghed, eller har en hurtig puls, kan det være tegn på oppustethed. Hvis du bemærker disse symptomer, skal du straks tage din hund til dyrlægen.

Brudt forreste korsbånd

Dette er en almindelig knæskade og har en tendens til at forekomme hos unge, store hunde under leg eller ældre overvægtige hunde; det forreste korsbånd river eller brister, hvilket resulterer i en pludselig forfangenhed. Behandlingen varierer efter sværhedsgrad, men inkluderer hvile, begrænset aktivitet, medicin og operation.

Pleje af din Newfoundland: Fra hvalp til voksen

Selvom Newfoundlænderen er en relativt rolig hund, har denne race brug for regelmæssig motion. Den er ikke en langdistanceløber, men den er en fremragende svømmer og elsker at være i vandet.

Særlig omhu bør tages, hvis du opdrager en Newfoundlænder-hvalp. Som hos andre store racer vokser Newfoundland meget hurtigt mellem fire og syv måneders alderen, hvilket gør ham sårbar over for knogleproblemer. Som en stor hund, vil den også ældes hurtigere end mindre hunde.

For at beskytte din Newfoundlænder-hvalp bør du ikke tillade ham at løbe og lege på meget hårde overflader såsom fortov, eller trække en vogn, før den er mindst to år gammel og dens led er fuldt udviklede. Normal leg på græs er fint, og hvalpe-agility med lave spring kan også være en god form for motion. Svømning er en ideel træningsform for denne race, da det styrker musklerne uden at belaste leddene. Træning bør starte fra den dag, du tager din Newfoundlænder-hvalp hjem. Da den er naturligt ivrig efter at behage, vil træning generelt være enkel og tilfredsstillende. Det er essentielt at træne Newfoundlænderen i snor, især da den vil nå en vægt på over 45 kg som voksen. At deltage i hvalpebørnehave og lydighedsklasser anbefales for at fremme god opførsel og socialisering.

Korrekt fodring af din Newfoundland: Sundhedsrig kost og måltidsrutiner

Den anbefalede daglige mængde for en Newfoundland er 4 til 5 kopper høj kvalitets tørfoder, fordelt over to måltider. Det er særlig vigtigt for Newfoundlænder-hvalpe at opnå en langsom og stabil vækst. De bør fodres med en diæt af god kvalitet med 22-24% protein og 12-15% fedt. For at holde din Newfoundland sund, mål maden og fodr den to gange om dagen. Undgå at lade maden stå fremme hele tiden. Hvor meget din voksen hund spiser, afhænger af en række faktorer, herunder dens størrelse, alder, kropsbygning, stofskifte og aktivitetsniveau.

Hvis du er usikker på, om din Newfoundlænder er overvægtig, kan du foretage den visuelle og praktiske test. Først, kig ned på ham. Du burde være i stand til at se en talje. Læg så dine hænder på dens ryg, med tommelfingrene langs rygsøjlen og fingrene spredt nedad. Du bør kunne mærke, men ikke se, dens ribben uden at skulle trykke hårdt. Hvis du ikke kan det, så har den brug for mindre mad og mere motion. Husk at hundefoder af høj kvalitet vil være mere nærende for din hund, og dermed vil du ikke behøve at servere lige så store portioner.

Newfoundland pelspleje

Pelsens struktur og farver

Newfoundland har en flad, vandafvisende dobbeltpels, der består af en grov og lang yderpels samt en blød og tæt underpels.

Fældning og børstning

Den fælder moderat, med de mest markante perioder om foråret og efteråret. Pelsen kommer i forskellige farver, herunder sort, brun, grå eller Landseer, en hvid frakke med sorte markeringer. Newfoundlænders tykke, smukke pels kræver børstning to til tre gange om ugen. Badning bør ske efter behov, normalt hver anden måned. Dog vælger mange ejere at gøre brug af en professionel groomer, da pleje af en Newfoundlands pels kan være en betydelig opgave. Uanset dette skal regelmæssig børstning stadig finde sted.

Daglig pleje og renlighed

Som enhver hund med fløjlsblød pels, tiltrækker Newfoundland let snavs. Forbered dig på mudrede poter, blade eller andre små partikler fanget i pelsen, og lejlighedsvis snavs på bagparten. Det er vigtigt at børste din Newfoundlands tænder mindst to til tre gange om ugen for at fjerne tandsten og de bakterier, der hober sig op i munden. Daglig børstning er endnu bedre, hvis du vil forebygge tandkødssygdomme og dårlig ånde.

Neglepleje

Dens negle skal klippes en gang om måneden eller deromkring, hvis din hund ikke naturligt slider dem ned. Hvis du kan høre dem klikke på gulvet, er de for lange. Hunde har blodkar i deres kløer, og hvis du skærer for langt, kan du forårsage blødning. Hvis du er usikker på at klippe dem selv, bør du søge hjælp fra en dyrlæge eller groomer.

Øre- og øjenpleje

Dens ører skal tjekkes ugentligt for rødme eller dårlig lugt, som kan indikere en infektion. Ved undersøgelse af din hunds ører skal du forsigtigt rengøre dem med en vatpind fugtet med en mild, pH-balanceret ørerens for at forhindre infektioner.

Træning og håndtering

Det er en god idé at vænne din Newfoundland til at blive børstet og undersøgt allerede som hvalp. Håndter dens poter ofte – hunde er generelt følsomme omkring deres poter – og kig ind i dens mund. Gør pleje til en positiv oplevelse fyldt med ros og belønninger for at danne grundlaget for nemme dyrlægebesøg og anden håndtering, når den bliver ældre. Under plejesessionerne bør du også tjekke for sår, udslæt eller tegn på infektion. Øjnene skal være klare, uden rødme eller udflåd. Din omhyggelige ugentlige undersøgelse vil hjælpe dig med at opdage eventuelle sundhedsproblemer i god tid.

Newfoundland børn og andre kæledyr

Newfoundlands er kendt for deres tålmodighed og venlighed overfor børn. Takket være deres store størrelse og bløde pels er de ofte et hit blandt børn. Det er dog værd at bemærke, at deres størrelse kan resultere i uheldige væltninger af små børn. De kan også virke skræmmende for børn, der ikke er bekendt med dem.

Som med alle racer er det vigtigt at lære børn at nærme sig og interagere med hunde på en sikker og respektfuld måde. Overvåg interaktioner mellem hunde og børn for at forhindre bid, træk i ører eller hale, og andre utilsigtede skader. Lær børn, at de aldrig skal forstyrre en hund, der spiser eller sover, og at de ikke skal forsøge at tage mad fra en hund. Uanset en hunds temperament, bør de aldrig efterlades uden opsyn med et barn.

Newfoundlands er generelt venlige og tålmodige med andre kæledyr. Dette gælder også for katte og små pattedyr, hvis de er korrekt socialiserede og trænede. De har en naturlig tendens til at være afslappede og tolerante. Dette gør dem til en fremragende tilføjelse til husholdninger med flere kæledyr.

Hvad kræver en newfoundlænder?

En newfoundlænder er en bemærkelsesværdig race, kendt for sin blide disposition og store størrelse. At have en newfoundlænder kræver tid og ressourcer. De har brug for regelmæssig motion for at holde sig sunde og håndtere deres energiniveau. Deres tykke pels kræver hyppig børstning for at forhindre knuder. En kost af høj kvalitet er vigtig for deres sundhed. Mental stimulation gennem træning og leg er nødvendig. De skal have plads til at bevæge sig frit, gerne i en rummelig have. Tid til træning, socialisering og kærlig opmærksomhed er afgørende for, at din newfoundlænder bliver et veltilpasset og lykkeligt familiemedlem.

Hvor meget spiser en newfoundlænder?

En newfoundlænder er en betydelig stor race, og det afspejles også i deres daglige fodringsbehov. Generelt kræver en voksen newfoundlænder omkring 4 til 5 kopper høj kvalitet tørfoder fordelt over to måltider pr. dag. Det er vigtigt at bemærke, at individuelle behov kan variere baseret på hundens alder, vægt, sundhedstilstand og aktivitetsniveau. Overvåg din hunds vægt og juster fodringsmængden efter behov for at undgå overvægt, som kan føre til sundhedsmæssige komplikationer. Tag højde for kvaliteten af det foder, du vælger, da bedre kvalitetsfoder kan nære din hund mere effektivt. Konsulter din dyrlæge for at etablere en personlig fodringsplan, der er skræddersyet til din hunds behov. Indarbejd sunde snacks og godbidder i kosten for at sikre en afbalanceret ernæring.

Læs eventuelt mere på Den Danske Hundeforening.